Knægte med benzin i blodet søges

Drenge: tro ikke at volontørarbejde bare er noget for piger. Hvorfor rejser så få af jer ud? Se her nogle af de spændende muligheder for jer:

Der er i Nigeria et stor behov for nogle knægte, der kan finde ud af at svinge en hammer eller udskifte en krængningsstabilisator på en Peugeot.
Hvis du er en af dem, skal du rejse til Nigeria for at hjælpe unge tømrer- og mekanikerlærlinge. De har hårdt brug for at komme i mesterlære hos dig.

I byen Numan findes en håndværkerskole, hvor kirken uddanner tømrere, snedkere og mekanikere. Du tænker måske at det er lidt pudseløjerligt at en kirke uddanner håndværkere – burde de ikke nøjes med præster?

Men kirken har en vision om at være med til at skabe hele mennesker. Og derfor uddanner man i Numan unge fra hele kirkens område til dygtige håndværkere, så de kan skabe sig en fremtid i et fattigt land og hjælpe til at udvikle samfundet.

Mission Afrikas første missionær, Brønnum, rejste i 1913 til Nigeria med biblen i den ene hånd og lægetasken i den anden – for at skabe hele mennesker. Den drøm lever i dag videre i en kirke med nu 1,7 mio. mennesker.

Har du lyst til at hjælpe nigerianske håndværkere og mekanikere til en god uddannelse og et fremtidigt arbejde - så skriv, ring eller sms til mig. Der er hårdt brug for dig.

Jakob Stensig Henneberg
Tlf.26 39 39 79
Mail: jsh@missionafrika.dk

06-02-2010 Jakob Stensig Henneberg

Skriv kommentar

Vil du have et billede tilknyttet dine kommentarer, skal du oprette en profil på http://en.gravatar.com. Du vil så efterfølgende blive genkendt på din e-mail adresse.

Husk mine informationer


CAPTCHA billede for SPAM beskyttelse 

Abonnér på denne blog

Skriv din email adresse nedenfor for at abonnere på denne blog.