Aktuelt

Brug de nye rammer....

Sådan lød opfordringen, da der torsdag blev afholdt reception i anledningen af Afrika InTouch’...

» Læs mere

Stillingsopslag: To børne- og ungdoms- medarbejdere søges

Afrika InTouch søger pr. 1. august to børne- og ungdomsmedarbejdere.

» Læs mere

Reception 26/4

Afrika InTouch fejrer sine nye lokaler og inviterer venner og samarbejdspartnere til en hyggelig...

» Læs mere

 

Navn: Vibeke Christoffersen

Baggrund: Når ord som ”Så’n” og ”Ik’os” tit kommer ud af min mund, afslører det, at jeg er vaske ægte Århusianer. Her er jeg født og opvokset – eller det vil sige, det meste af mig er opvokset her, for en lille del af mit hjerte er opvokset i Afrika. Mine bedsteforældre levede 7 år af deres liv i Numan, Nigeria, hvor min mor blev født. Derfor har min barndom været fuld af sjove historier om afrikanske børn med hjemmelavet legetøj, om slanger som gemmer sig under missionærbørnenes klapvogne, og om små runde kirker med masser af musik og glæde.

Stilling:  Jeg er ansat hos Afrika inTouch som børne- og ungdomsmedarbejder, og derfor er det blevet min tur til at opleve det Afrika, hvor min barndoms Afrika-historier kommer fra. Og I kan tro jeg glæder mig til at komme hjem til Danmark igen for at fortælle, hvordan børn stadig er kreative, hvordan slangerne stadig gemmer sig, og hvordan kirken stadig er fuld af liv.

Hvilket talenter bidrager jeg med: Af uddannelse er jeg antropolog, og jeg har studeret mange forskellige kulturelle fænomener verden over. I mine foredrag går jeg meget op i, at formidle Afrika på hverdagsplan. Det er vigtigt for mig, at give et sandfærdigt billede af Afrika, som er respektfuldt og varmt. Jeg vil gerne inddrage publikum, så alle sanser kommer i brug til at forstå det spændende kontinent.

Hvad synes jeg, Afrika inTouch’ fornemmeste opgave er: At skabe beundring og respekt for mennesker i Afrika. Nok kan de bruge vores hjælp, men vi kan bestemt også bruge deres. De kan vise os et andet forhold til tid, familie, penge, religion osv. som skaber overvejelser og forståelse af vores egen kultur. Derfor er inspiration fra Afrika til Danmark en vigtig del af Afrika inTouchs arbejde.

Kontakt: Du kan kontakte mig på 60821863 og på bogu@afrikaintouch.dk
Kontakt mig gerne, hvis du kunne være interesseret i, at jeg kommer og fortæller børn og unge i din kirke, klub eller forening om de udfordringer og glæder, der er ved at være kirke i Afrika. Det er mit mål at vise, hvordan helt andre betingelser for livet ikke kuer den voksende kirke og den livsglade befolkning i Sierra Leone.