Aktuelt

Brug de nye rammer....

Sådan lød opfordringen, da der torsdag blev afholdt reception i anledningen af Afrika InTouch’...

» Læs mere

Stillingsopslag: To børne- og ungdoms- medarbejdere søges

Afrika InTouch søger pr. 1. august to børne- og ungdomsmedarbejdere.

» Læs mere

Reception 26/4

Afrika InTouch fejrer sine nye lokaler og inviterer venner og samarbejdspartnere til en hyggelig...

» Læs mere

 

Navn: Ida Jensen Friis

Baggrund: Jeg er opvokset i Nordjylland og bor nu i Brabrand sammen med min mand. Jeg læser noget så fjernt fra Afrika som Nordisk sprog og litteratur (i folkemunde dansk). Min lyst til at tage til Afrika stammer nok fra min mors faster som var missionær i Tanzania og dekorerede hele vores sommerhus med Tanzania-ting og historier. Jeg var i 2009 4 måneder i Tanzania som volontør på en døveskole og endte siden som Børne- og ungdomsmedarbejder i Afrika InTouch, hvilket gav mig en sviptur til Nigeria. Jeg nyder at have gang i mange ting, og er derfor også ret aktiv i min fritid. Jeg kommer bl.a. i Aarhus Bykirke, spiller volley og arbejder en gang om ugen for at få budgettet til at holde.

Område i bestyrelsen

Indtil videre er mit område i bestyrelsen blevet strategier for kommunikation.

Hvilke talenter bidrager jeg med:

I forbindelse med mit område, tænker jeg, at mit studie er relevant. Jeg bliver undervist i kommercielle og kommunikative strategier. Godt nok ved jeg mest om at analysere allerede opfundne strategier, men det regner jeg med at kunne vende til også at udvikle disse.  Derudover så kender jeg Afrika InTouch godt, jeg er struktureret,og brænder for at være med til at udvikle Afrika InTouch.

Hvad synes jeg, Afrika InTouch' fornemmeste opgave er:

Den venlighed og åbenhed jeg mødte,  da jeg var i Tanzania, ser jeg som en fornem opgave, hvorved vi kan nå ud til mange mennesker. Afrika InTouch står som en tværkirkelig organisation overfor en stor mulighed for at nå bredt ud til børn og unge. Jeg ser det som den fornemmeste opgave at give børn og unge et (nyt) syn på Gud. Vi er privilegerede over at have muligheden for at lade os inspirere af de kristne afrikanere. Den mulighed skal vi give videre til andre danskere.