Aktuelt

Hjælp ungdomsarbejdet i Sierra Leone

Hjælp de danske volontører med at hjælpe initiativrige, men fattige, unge sierra leonere

» Læs mere

Blåvandgårdlejren 2012 i støbeskeen

Allerede nu, har gruppen bag den årlige Blåvandgårdlejr været samlet, for at begynde...

» Læs mere

8 volontører på vej til Sierra Leone og Cameroun

Uge 2 afholdt Afrika InTouch og Mission Afrika forberedelseskursus for forårets volontørhold.

» Læs mere

 

Vedtægter

 

Navn
Projektgruppens fulde navn er: ‘Projektgruppe til støtte for Hope For Children in Ethiopia.’

I informationsmæssigt øjemed bruges navnet ‘HopeForChildren.dk’.

Formål
At hjælpe udsatte grupper i Addis Abeba, primært børn og unge på gaden og fra fattige hjem, gennem støtte og samarbejde med Hope for Children in Ethiopia og dens søsterorganisation Win Souls for God. (læs her: Hvordan hænger de to sammen?)

Tilknytning
HopeForChildren.dk er en projektgruppe under Afrika InTouch (AIT). Som sådan er projektgruppen forpligtet på AITs gældende regler og vejledninger for projektgrupper.

Medlemmer
Projektgruppen er selvsupplerende i den udstrækning, at der bedømmes at der er behov for nye medlemmer til at varetage aktiviteterne.

Projektgruppen vælger af sin midte en formand, som har det overordnede ansvar for gruppens arbejde – herunder ansvar for indkaldelse til møder. Denne vælges ved konsensus eller eventuelt ved en flertalsafgørelse blandt gruppens medlemmer.

Projektgruppen er ansvarlig for kommunikationen med giverne og AIT, samt en sund forvaltning af de indsamlede midler.

Projektgruppen udpeger en person, der er ansvarlig for at udarbejde et årsregnskab, der skal afleveres til AITs kasserer senest den 1/6 i det følgende år.

Beslutninger søges truffet ved konsensus. Hvis det skulle komme til større uoverensstemmelser forelægges problematikken for AITs bestyrelse, der træffer den endelige afgørelse.

Aktiviteter
Projektgruppen støtter Hope for Children Ethiopia gennem indsamling af penge fra private, organisationer og fonde. Støtten gives som tilskud til den daglige drift, samt som fuld støtte til enkeltstående og ekstraordinære projekter. Enkeltstående projekter vil blive udarbejdet i tæt samarbejde med lokale frivillige i Etiopien for at kunne imødekomme deres behov så meget som muligt.

Det er projektgruppens holdning, at Hope For Children in Ethiopia skal have fuldt ejerskab af alle projekter.

Projektgruppen stiler efter at indsamle minimum 5000 kr. om året. Pengene administreres af AIT, og overføres halvårligt til Hope For Children Ethiopia, dog mindst 2000 kr. pr. overførsel. Der skal skaffes kvitteringer for alle overførsler.

Projektgruppen vil informere om projektet til giverne og AITs medlemmer. Dette sker gennem tre kanaler: Hjemmesiden HopeForChildren.dk, en brochure samt minimum halvårlige opdateringer pr. email til interesserede parter. Det tilstræbes at skabe en følelse af ejerskab for projektet blandt giverne i Danmark for at optimere giverlysten.

En gang om året skal projektgruppen evaluere om de indsamlede penge bruges hensigtsmæssigt.

Hvis HopeForChildren.dk opløses overføres likvide aktiver til Hope For Chidren in Ethiopia, og evt andre aktiver overføres til AIT. Hvis Hope For Children in Ethiopia stopper deres arbejde i Addis Abeba, overføres alle aktiver til AIT, der træffer afgørelse angående deres anvendelse.


Godkendt af Afrika InTouch' bestyrelse 2005.
Redigeret 2008
.