
Sådan lød opfordringen, da der torsdag blev afholdt reception i anledningen af Afrika InTouch’...
Afrika InTouch søger pr. 1. august to børne- og ungdomsmedarbejdere.
Afrika InTouch fejrer sine nye lokaler og inviterer venner og samarbejdspartnere til en hyggelig...




Undervisning af børn og unge i Afrika er yderst vigtig, så børnene i fremtiden kan få jobs, der kan forsørge deres familier. I afrikanske skoler er der ofte mere end 50 elever i en klasse. De deles om få stole, borde og bøger. Undervisningen er baseret på udenadslære, hvor læren siger svaret og eleverne gentager. Ofte er lærerene så dårligt betalt, at de bliver nød til også at have et andet job, og derfor er det ikke altid en lærer, når eleverne kommer i skole. Er eleverne uartige, eller kan de ikke huske lektien, ender det ofte med fysisk afstraffelse.
Volontørens opgave
Oftest er det volontørens opgave at undervise i engelsk, hvilket er et vigtigt fag, fordi gode engelskkundskaber kan bringe en afrikaner langt. Du kan med simple pædagogiske metoder give børnene nye redskaber for læring, og være et eksempel for de lokale lærere for, hvordan undervisning også kan foregå. Udover engelskundervisning kan forskellige andre fag også komme på tale alt efter dine evner og skolernes behov.
Hvor?
Uanset hvilket af vores volontørlande du gerne vil til, vil spændende undervisningsopgaver som regel være en del af din hverdag som volontør. Vi samarbejder med skoler i Etiopien, Cameroun, Sierra Leone og Uganda.
Der vil som regel være mulighed for at kombinere undervisningsopgaver med andre opgaver. Fx arbejde med handikappede, gadebørn, håndværk, landbrug, sundhed og en hel del andet.